Nu kan du styrketræne under åben himmel!
Vi er rigtig glade for, at vi nu kan byde alle jer medlemmer velkommen i vores udendørs træningsområde, som åbner tirsdag den 2. juni.
Styrketræningsområdet vil være tilgængeligt:
Mandag – torsdag kl. 07:30 – 20:30
Fredag kl. 07:30 – 18:30
Lørdag – søndag kl. 08:00 – 14:00
For at kunne overholde retningslinjerne omkring forsamlingsforbuddet på max 10 personer, har vi oprettet holdtider til styrketræning, som du kan tilmelde dig via vores hjemmeside. MAN SKAL VÆRE TILMELDT EN HOLDTID FOR AT KUNNE KOMME IND OG TRÆNE. Som altid i disse tider, skal vi også lige nævne de gældende retningslinjer:
· Der er desværre ikke adgang til huset. Dvs. vi kan ikke tilbyde adgang til omklædning, vand, toilet mm.
· Du bedes overholde holdtiderne: Kom til tiden og forlad området igen efter endt træning
· Du skal ikke fremmøde dig når du kommer – vi sørger for at krydse alle fremmødte af via en holdliste
· Husk at holde 2 meters afstand
· Husk at spritte alle redskaber af før og efter brug – tak J
I vores udendørs styrketræningsområde finder du bl.a. kettlebells, løse håndvægte, vægtstænger plus skiver, romaskine, spinningcykel, træningsbænke, jumpbox, slynger og elastikker. Vi skal nok være behjælpelig med inspiration til træning i det omfang, som vi har ressourcer til det. Så man kan sagtens få trænet godt igennem – og ikke ”kun” sammen-hver-for-sig. Nu bliver det sammen-men-med-sikker-afstand :-) Så folkens – gå ind på vores hjemmeside og få meldt jer på udendørs styrketræning.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer!
Comments